Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og ledelse (HAKL) har igangsat projektet "Større fleksibilitet og kvalitet via digital læring i AMU".
VIArt indgår i de projektfaser som omhandler:
- Udvikling af modeller for udvikling af digitalt undervisningsmateriale
- Udvikling af digital læringskoncept til sikring og dokumentation af digital tilstedeværelse
- Udvikling af digital læreruddannelse til digitalt kursusudbud i AMU
- Gennemførelse af kompetenceudvikling for AMU-undervisere
Projektet sætter fokus på følgende områder:
- Tilrettelæggelse af online undervisning, som kan styrke læringen i AMU
- Kompetenceløft af underviserne til at kunne udvikle og gennemføre online undervisning
- Sikring af digital tilstedeværelse ved online undervisningsforløb
Projektet har også til formål at tilsikre at de udviklede og tilpassede undervisningsforløb med test lever op til de kvalitetsstandarder udviklet i projekt Større fleksibilitet og kvalitet via digital læring i AMU. Samtidig at der bliver videreudviklet flere AMU-mål som digitale kurser.
13 af landets AMU-kursusudbydere indgår i projektet i 2015: Tietgen KompetenceCenter, Niels Brock, Århus Business College, Aalborg Handelsskole, CPH West, Uddannelsescenter Holstebro, ZBC, Tradium, CELF, BCSyd, IBC, Learnmark og VidenDjurs.