tr?id=186798325428136&ev=PageView&noscript=1 Screencast

Produktion af screencast

Til instruktioner, træning, produktpræsentationer eller undervisning

Har du brug for at få produceret video med skærmoptagelser, kan vi gøre det i en optimeret kortvarig proces. Vi har specialiseret os i design og produktion af videoinstruktioner som screencast. 

Vi tager hånd om alle trin i processen fra ide til produktion og publicering.

Har du selv lavet forberedelser eller udarbejdet et manuskript, kan du vælge at involvere os i de senere faser i processen - optagelser, redigering og publicering.

Opgaverne gennem produktionsprocessen opdeles i flere faser:

  • Forberedelser: Manuskript og storyboard
  • Optagelser: Skærmoptagelser og lydoptagelser
  • Redigering og færdiggørelse

Uanset om du vil have os til at deltage i hele processen, eller kun til selve optagelser og redigering er vi fleksible og effektive. 

Når vi arbejder med screencast-video har vi især fokus på elementer der fremmer forståelsen. For at kunne forklare koncepter, metoder og fremgangsmåder på en enkel og forståelig måde. Gennem levende billeder men også tegninger, animationer, lyd og interaktive elementer.

En god screencast video består ikke blot af skærmoptagelser. Vi tilføjer effekter som zoom & pan, animationer, grafik og lyd for at sætte fokus på det rette sted og forklare handlingerne tydeligt og klart.

Få en kreativ sparring med os allerede når løse tanker begynder at forme sig til en konkret idé. Vi kan hjælpe med at udvikle værdiskabende koncepter til træning og læring gennem video.

Lad os tale sammen og planlægge en optimal og ressourcebesparende proces for screencast produktion.

 

Går du med planer om produktion af e-læringsmaterialer?

VIArt - Vision of Interactive Art ApS
Løgstørgade 7, 2.tv,
2100 København Ø