Konceptuel kontekst for Adaptive AMU

Målrettet og fleksibel er to nøgleord inden for arbejdsmarkedets uddannelser. 

Ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse, der blev etableret af regeringen som resultat af trepartsaftalen fra august 2016, udgav i juni 2017 en rapport (Ref. 1) med analyser og løsningsmodeller til, hvordan VEU-systemet kan indrettes og styrkes. 

Når det gælder behovet for øget fleksibilitet af uddannelserne foreslår ekspertgruppen (Ref.1) etablering af udbud af fleks-kurser, der kan sammensættes på tværs af uddannelsesniveauer og brancher, samt kurser, skræddersyet til virksomhedernes behov. (Ref.2)

Ved anbefalingerne til et sammenhængende voksen-, efter- og videreuddannelsessystem er fokus bl.a. på: 

• Øget brug af realkompetencevurderinger
• Nationalt analyse- og overvågningssystem
• Øget fleksibilitet i digital afvikling og tilrettelæggelse

Virksomhedens behov for fleksibilitet i opkvalificering af medarbejderne afspejler modernisering og udvikling hos virksomhederne, og kræver både nye kompetencer, samt opgradering af specifikke kompetencer hos medarbejderne.

Ønsket om målrettede kurser, tilpasset virksomhedens behov fortolkes i konteksten af Adaptive AMU som tilpassede forløb der svarer til behovet for specifikke kompetencer hos medarbejderne. 

For at resultaterne af Adaptive AMU kan anvendes i en stor skala, er det vigtigt at der også implementeres pålidelige metoder for indsamling af data til en efterfølgende analyse af faktorer der er med til gøre AMU-systemet agilt og responsivt. 

Før-testen inden kursusstart skal fungere som en kompetenceafklarende test der identificerer det individuelle kompetencebehov hos medarbejderne.

For at resultaterne af Adaptive AMU kan anvendes i en stor skala, er det vigtigt at der også implementeres pålidelige metoder for indsamling af data til en efterfølgende analyse af faktorer der er med til gøre AMU-systemet agilt og responsivt. 

Spørgsmål vedrørende metoder til afklaring af realkompetence på de faglige områder, samt spørgsmål vedrørende vurderingskriterier er centrale i udviklingen af modellen for Adaptive AMU.

Individuel kompetencevurdering (IKV i AMU) har til formål at give den enkelte mulighed for at få anerkendt sine realkompetencer, så de kan bruges som grundlag for videre erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for AMU-lovens rammer.

”I dag kan en ufaglært, der har gennemført mange relevante AMU‐kurser kombineret med erfaring fra arbejdsmarkedet f.eks. opnå en væsentlig afkortning i forhold til muligheden for at blive faglært. Dette skal efter ekspertgruppens opfattelse udbredes, så samfundet udnytter de offentlige ressourcer bedst muligt.” (Ref.1, s. 48)

RKV har betydning for afkortning af uddannelserne, da medarbejderen får udleveret et eller flere AMU-uddannelsesbeviser, samt et AMU-kompetencebevis, der viser, hvilke delkompetencer personen har i forhold til de uddannelser kompetencevurderingen er rettet til. (Ref. 3)

Kompetencevurdering i Adaptive AMU har ligesom RKV en afgørende betydning for afkortning af uddannelsen. Resultaterne fra testen skal sikre at adgangen til uddannelsen svarer til kompetencebehovet hos den enkelte. (Ref. 1) Det primære formål her er ikke at give den enkelte mulighed for at opnå merit for en konkret uddannelse, men at fritage kursisten for dele af uddannelsen og kun udbyde den relevante kompetenceudvikling.

På basis af Før-testen, lige som i IKV, vil deltagerne få en individuel plan for den efterfølgende AMU uddannelse. (Ref. 5)

Kursisten vil kunne opnå kursusbevis for hele uddannelsen - også for de dele af forløbet, som kursisten ikke har deltaget i, men har opnået dokumentation på eksisterende kompetencer gennem testen.